Det er i dag torsdag den 30. april kl. 11.15, at IT- og videnskabsminister Helge Sander indvier Danmarks største og hurtigste fiberbaserede bredbåndsinstallation. I alt kan 1310 lejligheder i Værebro Park i Bagsværd hver især forbinde sig til internettet med en hastighed på 1.000 Mbit/s.
Bredbåndsvirksomheden ComX har netop installeret en fiberbaseret bredbåndsløsning i det almennyttige boligbyggeri i Værebro Park. Løsningen kan både sende og modtage data med en hastighed på 1.000 Mbit/s.
- Værebro Parks bredbåndsløsning er ca. 250 gange så hurtig som den anslåede gennemsnitlige bredbåndsforbindelse på 4 Mbit/s i de danske hjem. Beboerne i Værebro kan nu supplere deres nuværende installation med de nyeste tjenester. Tjenester som spænder fra fjernstudier ved nogle af verdens kendte universiteter, over videokommunikation til underholdning i form af det webbaserede IPTV og Video-on-demand, hvor man betaler for at se film direkte på nettet via sit TV. Desuden vil man få adgang til IP-telefoni, en række spil og web-baserede tv-tjenester, siger administrerende direktør Finn Helmer, ComX A/S.
Finn Helmer peger på de samfundsmæssige perspektiver, der ligger i Værebro Parks nye bredbåndsinstallation, hvor et almennyttigt boligbyggeri nu også bliver kendt for at være i front med ny teknologi, og de muligheder det giver den enkelte beboer. I USA har man gode erfaringer med at tilbyde både byer og lokalsamfund ultrahurtige bredbåndsforbindelser med positive resultater for befolkningen, som dermed får helt nye muligheder for let og hurtigt at komme i kontakt med omverdenen gennem webbaserede tjenester.
I dag stiller de nye fladskærme i det såkaldte High-Definition format krav om store transmissionshastigheder, da hver kanal helst skal have en 50 Mbit/s forbindelse, for at man rigtigt får glæde af det perfekte HD billede. Hvis der ikke er adgang til en ordentlig bredbåndsforbindelse, skal den enkelte husstand ikke have mange fjernsyn i gang, før der vil opstå hastighedsproblemer. Værebro Park er med sine i alt 1370 installationer fremtidssikret i mange år.
Program for den officielle indvielse den 30. april 2009:
11.15 Velkomst
v/Formand for Afdelingsbestyrelsen Værebro Park
Leon Friis Jørgensen, Gladsaxe almennyttige Boligselskab
11.25 Betydningen af bredbånd for fremtidens samfund
v/Videnskabsminister Helge Sander
11.35 Perspektiver og muligheder med højhastighedsnet
v/adm. dir. Finn Helmer, ComX Networks A/S
11.45 Officiel indvielse af Værebro Parks bredbåndsinstallation
v/Helge Sander
11.55 Spørgsmål til Helge Sander
12.00 Afrunding
Indvielsen foregår i Værebro Parks sal (Indgang via Værebrovej 72, Bagsværd).
For yderligere information kontakt vedrørende ComX, ComX Networks og Visipia:
Finn Helmer 20 15 65 10
e-mail: Fih@comx.dk
www.comx.dk og www.visipia.com
Om ComX A/S
ComX leverer Danmarks mest stabile bredbåndsplatform og er med 42.500 tilsluttede husstande også den førende bredbåndsleverandør. ComX blev etableret i 2002, og gennem vores eget 400 km lange fibernet levere ComX bredbånd til private kunder. ComX bor i Albertslund hvorfra vore 100 medarbejdere bl.a. servicerer vore kunder døgnet rundt. ComX private kunder er beboere i alle slags bolig- og grundejerforeninger, samt kunder som er tilsluttet via elselskabernes fibernet.
Produkterne spænder fra IPTV, IP-telefoni og bredbånd til mobiltelefoni og mobilt bredbånd.
Om ComX Networks A/S
ComX Networks – er erhvervs afdelingen af ComX som tilbyder erhvervsløsninger inden for bredbånd, IP-telefoni, housing og hosting, med udgangspunkt i vores yderst moderne hosting faciliteter.
TriplePlay® er et registreret varemærke tilhørende ComX Networks A/S.